Synet spiller en vigtig rolle i vores hverdag, og når øjnene, synet og hjernen ikke arbejder optimalt sammen, kan det give forskellige symptomer.
Symptomerne kan have mange forskellige årsager. Derfor er det vigtigt at undersøge synets funktion grundigt, hvis du oplever tilbagevendende eller belastende synsrelaterede problemer.
Et svagt samsyn kan vise sig på mange forskellige måder. Måske oplever du kun et af symptomerne – eller måske kan du genkende flere.
Klik på det, du kan genkende, og læs mere
Når øjnene hele tiden skal arbejde ekstra for at holde et stabilt og klart syn, kan de hurtigt føles trætte eller anspændte. Det mærkes ofte efter længere tids læsning, skærmarbejde eller andre opgaver, hvor du skal fastholde dit syn på noget tæt på.
Nogle oplever svie eller ubehag omkring øjnene, mens andre først og fremmest mærker, at de bliver visuelt trætte og får behov for flere pauser. Det kan være et tegn på, at synet bruger mere energi, end det burde.
Læsning kræver et præcist samarbejde mellem øjnene. De skal kunne holde fokus på det samme sted, bevæge sig glidende fra ord til ord og samtidig sende et stabilt synsindtryk videre til hjernen.
Hvis dette samarbejde ikke fungerer optimalt, kan du opleve, at du mister stedet i teksten, springer linjer eller småord over, genlæser sætninger eller har svært ved at huske det, du lige har læst. Teksten kan også føles sløret eller i perioder opleves dobbelt.
Læs mere om synsrelaterede læsevanskeligheder →Når du læser, arbejder ved en skærm eller skal koncentrere dig visuelt i længere tid, skal synet hele tiden levere præcise informationer til hjernen. Hvis øjnene bruger meget energi på at holde synet stabilt, kan det gøre den visuelle opgave mere krævende.
Det kan føles som om koncentrationen forsvinder hurtigere end normalt. Du kan få behov for pauser, miste overblikket eller have svært ved at fastholde fokus på det, du er i gang med. Hos børn kan det blandt andet blive tydeligt ved længere tids læsning eller skolearbejde.
Hovedpine kan være et af de tegn, der viser sig, når synet bliver belastet. Det gælder især, hvis hovedpinen kommer eller bliver tydeligere efter læsning, computerarbejde eller andet nærarbejde.
Når øjnene skal arbejde hårdt for at holde et samlet og stabilt syn, kan den visuelle belastning opleves som spændinger eller ubehag omkring øjnene og i hovedet. Hvis du ofte oplever hovedpine sammen med trætte øjne eller problemer med nærarbejde, kan det være relevant at få undersøgt, hvordan samsynet fungerer.
Læs mere om hovedpine og synets funktion →Synet spiller en vigtig rolle, når vi orienterer os i omgivelserne og bevæger os gennem verden. Derfor kan problemer med synets funktion hos nogle mennesker opleves som svimmelhed eller ubehag, særligt når der er meget visuelt, der skal bearbejdes.
Det kan for eksempel være situationer med bevægelse, mange synsindtryk eller opgaver, hvor øjne og hjerne skal arbejde intensivt sammen. Svimmelhed kan have mange forskellige årsager, og derfor er det vigtigt at undersøge, om synets funktion spiller en rolle for netop dine symptomer.
Læs mere om svimmelhed og synets funktion →Et velfungerende samsyn skal gøre det muligt at fastholde et stabilt og tydeligt syn, også når du bruger synet i længere tid. Hvis øjnene har svært ved at samarbejde, kan synet i stedet føles ustabilt eller kræve meget koncentration.
Nogle oplever, at teksten bliver sløret eller dobbelt, især når de læser eller er trætte. Andre oplever, at det er svært at holde fokus eller hurtigt skifte fra én afstand til en anden. Det kan være tegn på, at øjnene har svært ved at koordinere deres arbejde.
Læs mere om samsyn →Når man skeler, peger øjnene ikke det samme sted hen. Ved et dovent øje ser det ene øje dårligere end det andet, og samsynet kan derfor være udfordret. Det betyder, at de to øjne ikke nødvendigvis bidrager lige meget til det samlede synsindtryk.
Det kan blandt andet mærkes som koncentrationsbesvær eller gener ved læsning. For nogle handler det ikke kun om, hvor skarpt det enkelte øje ser, men også om hvor godt øjnene kan samarbejde. Derfor kan en synsfunktionstest være relevant, hvis der fortsat er synsgener.
Læs mere om skelen og dovent øje →Efter en hjernerystelse kan samsynet og andre dele af synsfunktionen blive påvirket. For nogle forsvinder generne igen, mens andre oplever, at symptomerne fortsætter og bliver tydelige, når synet belastes.
Det kan blandt andet være hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær eller øget følsomhed over for lys. Nogle oplever også, at de ikke længere kan være ved en skærm i samme omfang som før, eller at butikker og større forsamlinger bliver visuelt overvældende.
Når symptomerne fortsætter, kan det være relevant at undersøge, om synsfunktionen er en del af problemet. En grundig vurdering kan være med til at afklare, hvilke funktioner der eventuelt er påvirket.
Læs mere om senfølger efter hjernerystelse →Kan du genkende flere af symptomerne?
Læs mere om samsyn →Samsyn er hjernens evne til at få de to øjnes synsindtryk til at fungere sammen som ét samlet billede.
Det kræver et præcist samarbejde mellem øjnene, så de kan bevæge sig, fokusere og stille skarpt på det, vi ser.
Når samsynet fungerer godt, tænker vi normalt ikke over det. Men hvis samarbejdet mellem øjnene ikke fungerer optimalt, kan det give symptomer, som påvirker både synet og hverdagen.
Det kan blandt andet være ved læsning, skærmarbejde, koncentration, bevægelse eller situationer, hvor synet skal arbejde intensivt.
En almindelig synstest fortæller først og fremmest, hvor skarpt du kan se.
Men syn handler om mere end skarphed.
Dine øjne skal også kunne arbejde præcist sammen, holde fokus, bevæge sig korrekt og sende information til hjernen, som kan bearbejdes effektivt.
Derfor kan du godt have et skarpt syn og samtidig opleve diverse symptomer, såsom hovedpine, trætte øjne koncentraionsbesvær.
Det er netop det, en undersøgelse af synesfunktion kan være med til at afdække.
Hvis du kan genkende flere af symptomerne på siden, kan en synsfunktionstest være et relevant næste skridt.
Ved undersøgelsen ser vi ikke kun på, hvor skarpt du ser, men også på hvordan dine øjne arbejder sammen, hvordan du fokuserer, og hvordan synet fungerer i praksis.
Hos 3D Syn har vi specialiseret os i neurooptometriske undersøgelser og målrettet synstræning.
Vores mål er at hjælpe dig med at opnå et sundere, mere effektivt syn og forbedre din livskvalitet.
Kontakt 3D Syn i dag for at få mere information eller booke en tid til din første konsultation.
Tag det første skridt mod et stærkere og mere velfungerende syn.
